Vandreture i Zillertal Arena

ZILLERPROMENADE
Fra Zillerbrücke i Zell am Ziller videre langs floden Ziller i retning af Hippach (4 km) og derfra videre til Mayrhofen (8 km). Man kan krydse floden på en af broerne på strækningen (ca. 1,5 km afstand mellem hver bro). Vejen tilbage kan også foregå med tog, damptog eller bus. På spadsereturen er der mulighed for at nyde en kop kaffe og et stykke kage i de fremragende konditorier i Zell. Zillerpromenaden strækker sig også i den modsatte retning til Aschau (4 km) og videre til Kaltenbach (8 km).

Vandretid: 40 min. til hhv. Hippach eller Aschau, 1 time og 45 min. til hhv. Mayrhofen eller Kaltenbach
Ophold: Direkte ved promenaden i Zell – Cafe Gredler, Kerzenstüberl, Restaurant Cafe im Freizeitpark
Vejforhold: Asfalt og grus, egner sig til barnevogne

******

RUNDT OM ZELL
Start ved turistkontoret og gå i retning af Zellbergeben til kort før Ziller-broen, drej til højre og gå langs Zillerpromenaden til jernbanebroen. Fortsæt videre til højre langs floden til Gerlos-bækkens udmunding. Fortsæt over broen til Rohr og dalstationen ved Rosenalmbahn - Zillertal Arena. Fortsæt på vejen langs kraftværket til Gasthof Waldrast (eller via Krauspromenaden). Kryds Gerlosbach-broen og gå direkte tilbage til centrum eller gå til venstre mellem bækken og motortrafikvejen til Kaiserstadt og Gasthof Waldheim. Fortsæt langs bilvejen i skovkanten til viadukten, gå til venstre forbi Tannerhof til Zillerpromenade og tilbage til Zell igen.

Vandretid: 1 time og 30 min.
Ophold: Tuxer Pfiff Bar, Gasthof Waldrast, Gasthof Waldheim, Restaurant Cafe i Fritidsparken
Vejforhold: Asfalt og grus, skovsti, strækningen via Gasthof Waldrast egner sig til barnevogne

                                                                       ******                                  

MARIA RAST (HAINZENBERG)
Start ved turistkontoret og fortsæt via Gerlosstraße til Gasthof Waldheim. Fortsæt til højre ad korsvejen (vej nr. 8), forbi "Lourdesgrotten" til valfartskirken Maria Rast (opført i 1738).

Vandretid: 1 time og 30 min. (tur/retur)
Ophold: Gasthof Waldheim
Vejforhold: Grus, skovsti

******

KRAUSPROMENADE (ROHRBERG)
Start ved turistkontoret, gå til dalstationen Rosenalmbahn - Zillertal Arena via Rohrerstraße. Til højre begynder - med en let stigning - vej nr. 2, Krauspromenade, opkaldt efter den berømte kammersanger Kraus. På den skyggefulde skovsti kommer du efter ca. 45 minutter til Gerlosbergstraße, som du skal følge indtil Gerlosberg-broen, hvorefter turen går tilbage til byen langs Gerlosstraße.

Vandretid: 1 time og 30 min.
Ophold: Gasthof Waldheim, Tuxer Pfiff Bar, Gasthof Waldrast
Vejforhold: Asfalt og grus, skovsti

******

ASTACHHOF (GERLOSBERG)
Med rutetaxi til stationen Erlach/Almhof. På den næsten trafikløse vej (som er meget flad) er der ca. 4 km til Jausenstation Astachhof, hvor der serveres småretter. På vejen kan du se de smukke, gamle bondegårde i bjergene, der ofte kun er tilgængelige via tovbaner eller smalle stier. Det er muligt at køre tilbage igen fra den samme station.

Vandretid: 2 timer (tur/retur)
Ophold: Astachhof
Vejforhold: Asfalt - egner sig til barnevogne

 

Vandretips

·      Wimmertal

·      Schönachtal

·      Krummbachtal

·      Wildgerlostal- Stausee Durlaßboden

·      Schwarzachtal - Gerlos Gmünd

Interesting Links

 
Forespørgsel
 
Brochurer
 
Interactive Map
 
Panorama Zell
TVB Zell-Gerlos, A-6280 Zell am Ziller, Dorfplatz 3a, Tel. 0043/(0)5282/2281-0, Fax (0)5282/2281-80 · info [at] zell-gerlos [dot] at
Arena Fun Logo Zillertal Arena
SOMMER-ARENA
language_dk
  • language_de
  • language_en
  • language_nl
  • language_pl
  • language_ru
 
ZILLERTALARENA. WINTER
Zell
Mt.: cm 0 0
Gerlos
Mt.: cm 0 0
Wald-Königsleiten
Mt.: cm 0 0
Krimml
Mt.: cm 0 0
Gesamt
0 0
socialNet sociallinks
dummy